Gå til hovedindhold

Senge

Mere info om senge

Sengen er det møbel, som vi tilbringer allermest tid i. I gennemsnit bruger vi 26 år af vores liv i sengen. Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige seng og en seng i god kvalitet. Sengen er også det mest fremtrædende møbel i soveværelset, derfor er det vigtigt at overveje, om man vil have en sengegavl samt sengeramme, eller om man kan nøjes med en madras og blot sætte ben herpå.

Hvilken seng skal jeg vælge?

Der er mange ting, man skal overveje, når man skal vælge seng, da kvaliteten af ens søvn påvirker livet på mange måder. Hvis man sover dårligt om natten, går det ud over ens præstation dagen efter. Man føler sig mindre oplagt og en følelse af konstant træthed fylder i hverdagen. Hvis man til gengæld sover godt om natten, vil man opleve det modsatte, nemlig at være fyldt med energi, hvilket vil forbedre din livskvalitet.

Der er dog nogle parametre at gå efter, som bliver uddybet nedenfor. Noget af det vigtigste, når du vælger madras, er rygsøjlens position. Ligger du på ryggen skal hele din ryg være i madrassen, især din lænd. Det må ikke være muligt at stikke en hånd ind mellem ryg og madras.

Et andet parameter er din vægt. Jo tungere du er, jo fastere skal madrassen være. Det er også værd at overveje, hvordan du bruger sengen. Læser du, ser tv eller bruger din computer i sengen, kan det være en god idé at vælge en elevationsseng. Moreland.dk har forsøgt at gøre det så nemt for dig at vælge som muligt. Ønsker du en god madras til prisen skal du vælge en seng med mærket Lux. Vil du have en madras, som har lidt ekstra i kvalitet til en fornuftig pris, skal du vælge mærket Plus. Ønsker du den absolut bedste kvalitet og en madras med de bedste materialer, skal du vælge en seng med mærket Premium.

Boxmadrasser og fjedre

En boxmadras er et nemt og populært sengevalg, som ikke kræver ret meget, før den er sat op og klar til at sove i. Du kan vælge at lægge madrassen i en sengeramme, hvilket også kan købes på moreland.dk. En boxmadras er bygget op af et fjedersystem med en træramme, der danner en fast seng. Alle boxmadrasser har et eller flere lag af komfortskum ovenpå fjedrene. Dette sikrer en optimal komfort, når du sover, samtidig med at det tilpasser sig kroppens bevægelser.

I alle modellerne på moreland.dk har sengene pocketfjedre, hvilket er den bedste type på markedet. Hver fjeder i madrassen er syet ind i en lille pose, hvilket giver en højere komfort, da hver fjeder støtter individuelt i forhold til, hvordan du ligger og bevæger dig i løbet af natten. Pocketfjedre giver også en lydløs madras, da fjedrene ikke rører hinanden.

Topmadrasser

For at forlænge holdbarheden på madrassen er det en god idé at bruge en topmadras. Topmadrassen er også med til øge komforten og fordeler din vægt bedre. Ved at bruge en topmadras kan man kompensere for, hvis ens madras er lidt for blød eller hård. Den beskytter samtidig madrassen nedenunder mod slitage og fugt.

Til modellerne Plus og Premium medfølger en topmadras i memoryskum. Memoryskum former sig efter kroppen og kan derfor være med til at forebygge kredsløbsproblemer samt muskel- og ledsmerter.

Sengestel

Opbevaring

Når man har valgt sin madras, kan man som det næste kigge på sengestel. Sengestellet løfter madrassen op fra jorden og fuldender sengen. For at udnytte pladsen i soveværelset bedst muligt kan man vælge at købe et sengestel med indbygget opbevaring.

Opbevaringsrummet kan bruges til puder, ekstra dyner, dynebetræk eller andet, som du mangler at få opbevaret. Når du skal gemme noget væk eller finde frem igen, vipper du blot hele sengen op, hvilket kan være en smart løsning til det lille soveværelse, kollegieværelse eller lille lejlighed. Her kan man nemt gemme puder og dyne væk om dagen og derved bruge sengen som sofa i løbet af dagen. Om man ønsker sengestel med eller uden opbevaring er op til én selv. Begge typer fås i størrelserne 90x200, 140x200 og 180x200 cm.

Elevation

Hvis du nyder at læse i sengen, se fjernsyn eller bruge en tablet er en elevationsseng optimal, da man her kan justere både højden og hoved- og fodenden. Med den medfølgende fjernbetjening er det nemt at indstille sengen i den ønskede position ved hovedet og fødderne, så sengen passer til dine behov.

Ved at hæve fodenden, når du sover, kan det have en forebyggende effekt mod kredsløbsproblemer. Det er også en fordel at vælge en elevationsseng, hvis du har rygproblemer. En hævet hovedende virker desuden lindrende under en forkølelse.

På moreland.dk fås sengestel med elevation i størrelsen 90x200 cm. Ved at sætte to sammen passer det til en dobbeltseng på 180x200 cm.

Rygsøjlens position

Det vigtigste, når man vælger madras, er rygsøjlens position. Hvis man ligger forkert med rygsøjlen er der stor risiko for, at man får problemer med ryggen senere. Der er ikke et decideret regelsæt, når madrassen skal skiftes ud, men der er flere ting, man kan have i baghovedet, når man vælger.

En tommelfingerregel, når man prøver madrassen, er, at ryg og madrasunderlag skal flugte. Især ved lænden. Det vil sige, at der ikke let må kunne komme en hånd ind mellem ryg og madras, når man ligger på ryggen på madrassen. Når man ligger på siden, er det en god idé at få en ven, veninde eller partner til at vurdere rygsøjlen. Ryggen skal være helt lige og må ikke bue op- eller nedad.

Madrassens hårdhed

Alle mennesker er forskellige og har forskellige behov. Derfor har man også brug for forskellige hårdheder på madrassen. Jo tungere du er, jo fastere en madras skal du vælge. Det kan dog være forskelligt, hvad man selv føler, er den rigtige hårdhed for én selv.

Sengene på moreland.dk har forskellige hårdheder. Fra en skala på 1-10 har sengene mærket Lux og Plus en medium hårdhed på henholdsvis 5 og 4,5, mens sengene mærket Premium har en fast hårdhed på 7.

Komfortzoner

Komfortzoner er områder i madrassen, som er udstyret med en ekstra hård fjedring. De går ind og understøtter områder på kroppen, der er særligt udsatte for belastning i hverdagen. Det kan for eksempel være områder som nakke, skuldre, lænd, ryg og hofter.

Hvis du har dårlig ryg eller ondt andre steder i kroppen, kan komfortzonerne være en hjælp om natten. Hvis du ikke har ondt i kroppen, kan det stadig være en god idé at kigge efter madrasser med komfortzoner, da de har en forebyggende effekt.

Alle tre modeller - Lux, Plus og Premium - har 5 komfortzoner, som er med til at sikre en ekstra god komfort, når du sover.

Størrelsen på sengen

Når der skal vælges ny seng, er det vigtigt at tænke, hvilken størrelse sengen skal være. Der er nemlig forskel på, om du sover alene eller sammen med en partner. For at sove ordentligt er det nødvendigt at have god plads til at kunne bevæge sig om natten, derfor er det vigtigt, at sengen ikke bliver for lille.

Hvis I sover to i sengen, vil det optimale være at vælge en dobbeltseng med målene 180x200 cm. I en mindre seng er der risiko for at vække hinanden med jeres bevægelser. Sover du til gengæld alene er det nok at vælge en seng på 90x200 cm eller 140x200 cm. En seng i størrelsen 140x200 cm er en god mellemting mellem en enkeltseng og en dobbeltseng. Den er derfor god, hvis man sover alene men samtidig vil have plads til at bevæge sig. Hvis du leder efter en mindre seng, for eksempel til dit barn, er en seng i størrelsen 90x200 cm et godt valg.



false