Gå til hovedindhold
Spar op til 50% på nr. 2

Læsejl

Essence læsejl lukket 300x120cm creme/sort

799,-

Forventes på lager 20-03-2025
Essence læsejl lukket 500x140cm creme/sort

1.299,-

Forventes på lager 20-03-2025

Mere info om læsejl

Stilrene læsejl til montering på husmur. Et sidelæsejl er en smart måde at skabe læ og afskærmning på terrassen. Læsejl kan let rulles ud og give mere privatliv på terrassen eller skygge for den nedadgående sol. Når læsejlet er rullet ind er det godt beskyttet i den hel- eller halvlukkede kassette.

Læsejl er det ideelle valg til terrassen, når der skal skærmes af for vind eller nysgerrige blikke. Med et læsejl kan man få det bedste ud af den danske sommervarme. Læsejlet skærmer for den afkølende vind og sikrer, at frokosten forbliver på bordet. Det er en enkel og elegant løsning, som heller ikke forstyrrer øjet, når læsejlet ikke er trukket ud.

Ikke alene er læsejlet praktisk, men det gør det også muligt at skabe hyggekroge på terrassen, hvor familien kan have mange hyggelige stunder og nyde sommervarmen i fred og ro.


Læsejlene hos moreland.dk er alle med en dug af polyester, som er UV-behandlet, hvilket forstærker holdbarheden. Kassetterne og standerne er alle i aluminium.

Hvilket læsejl skal jeg vælge?

Først og fremmest må der tages stilling til, hvilken størrelse læsejl der er brug for. Hos moreland.dk har vi størrelser fra 120 cm til 160 cm i højden og 300 cm til 500 cm i længden. Længden angiver den maksimale længde for læsejlet + kassette, hvor læsejlet indenfor den grænse kan justeres efter behov ved at placere standeren i den ønskede længde.

læsejl kassetter

Til hvert læsejl medfølger en kassette, hvori læsejlet er opbevaret og en stander, hvor læsejlets håndtag hægtes fast, når læsejlet er trukket ud og i brug. Derfor er det næste, der skal overvejes, om hvorvidt kassetten skal være lukket eller åben. En lukket kassette giver den optimale beskyttelse mod vind og vejr, når sejlet ikke er i brug. Den åbne kassette er en billigere løsning, men giver også mindre beskyttelse.


Herefter kan man gøre sig overvejelser om, man har brug for flere læsejl - skal de være i forlængelse af hinanden, eller skal de kunne skabe et hjørne? Det kan også være nyttigt at overveje, hvor de skal sættes op, om de skal hægtes på muren, gulvet, jorden eller noget helt fjerde. Eller om læsejlet skal være fleksibelt og trækkes ud til flere placeringer? Der findes løsninger for det hele. Det kræver blot, at man tilkøber det nødvendige tilbehør. F.eks. en hjørnestolpe, hvis man gerne vil skabe et hjørne eller en haveskrue, hvis standeren skal placeres i jorden.


Design og farve på kassette og dug er også vigtige overvejelser i forbindelse med køb af læsejl til haven. Således læsejlet gør sig flot ud i omgivelserne. Hos Moreland fås læsejlet i sort med grå eller hvid kassette og stander samt i sandfarve med hvid kassette og stander.

Læsejl med mesh

Læsejlet forhandles også i en mesh udgave, hvor dugens design har en transparent struktur. Et læsejl med mesh dug har lidt andre egenskaber end et almindeligt læsejl. Sejlet vil bryde vinden, men kan pga. de bittesmå huller ikke blokere vinden på samme måde som en almindelig læsejls-dug. Læsejl med mesh dug er ideelt for dig, der gerne vil kunne se igennem sejlet og stadig opnå læ.

læsejl mesh

Kassette

Læsejlet er nemt at trække ind og ud af kassetten, men bør altid trækkes ind ved kraftig vind og regn for at forlænge holdbarheden. Samtidigt kan det anbefales at sikre sig, at dugen er tør, når læsejlet trækkes ind. Dette er for at sikre, at dugen ikke mørner. Når dugen er i kassetten, er den beskyttet mod vejret. Beskyttelsesgraden afhænger af, om kassetten er åben eller lukket.


Kassetten skal monteres på en husmur, et vinkelbeslag eller sættes sammen med et andet læsejl ved hjælp af et dobbelt læsejl monteringssæt.

Stander

Standeren er der hvor læsejlets håndtag hægtes fast, når det trækkes ud. Med en ekstra stander øges fleksibiliteten. Standeren kan placeres alt efter behov, så længe det er indenfor læsejlets rækkevidde. Dette giver mulighed for at tilpasse læsejlet efter vindretning, længder og lignende.


Man skal være opmærksom på, at hvis standeren placeres således, at læsejlet trækkes skråt ud af kassetten, vil det slide ekstra på dugen, samt at sejlet vil blive sværere at trække ud. Her kan læsejlet med fordel trækkes lige ud fra kassetten, og når den rette længde er nået flyttes læsejlet hen og fasthægtes til standeren.


Hos Moreland har vi ekstra standere til læsejl i flere højder og farver.

Video



Videoen viser hvordan du montere en Essense læsejl på mur, stolpe, i træ og på parasolfod (quick guide)

Cookies skal være accepteret for at kunne afspille denne video.

Klik her for at godkende



Læsejl tilbehør

Tilbehørsmuligheder

For at få det optimale ud af læsejlet findes der forskellige tilbehørsmuligheder, som også kan tilkøbes på moreland.dk. Dette giver forskellige muligheder, når læsejlet skal sættes op. Her er det muligt at tilkøbe en ekstra stander, beslag til vægmontering og et vinkelbeslag, som gør det muligt at montere op til fire læsejl.

Beslag til vægmontering

Et vægbeslag kan erstatte en stander. Beslaget giver mulighed for at placere håndtaget i mursten eller træ. Det kan være en god løsning, hvis der ikke er mulighed for at placere en stander.

Monteringssæt til dobbelt læsejl

Et monteringssæt til dobbelt læsejl består af 2 dele: Et bundbeslag og et topbeslag. Beslagene fastgør de to kassetter (læsejl) til hinanden i top og bund. Bundbeslaget fastgøres samtidigt i underlaget. Monteringssættet kan købes i grå eller hvid.

Hjørnestolpe

En hjørnestolpe, også kaldet vinkelbeslag, kan anvendes til at skabe et hjørne mellem to læsejl, eller hvis læsejlet skal monteres fritstående. Helt specifikt er en hjørnestolpe en firkantet stolpe med forboret huller til montering af læsejlskassetterne. Beslaget kan monteres i de fleste overflader som f.eks. fliser og træ. Til en hjørnestolpe kan der alt i alt monteres fire læsejl.

Hos Moreland kan der købes hjørnestolpe til læsejl i højden 120 cm og 160 cm.

Terrassebeslag

Terrassebeslag kan monteres direkte i træterrassen og anvendes til let at fastgøre en stander. Beslaget er særligt anvendeligt, hvis det ønskes, at standeren skal være mobil, eller ikke skal stå fremme, når den ikke er i brug.

Helt specifikt monteres terrassebeslaget i træterrassen, herefter sættes standeren ned i hullet og drejes, således den sidder fast. De fleste finder terrassebeslaget nyttigt, hvis de har en ekstra stander.

Beslag til parasolfod

Dette beslag gør det muligt at fastgøre standeren til en parasolfod. Med standeren fastgjort til parasolfoden giver det en stor frihed i forhold til læsejlets placering.

Beslaget placeres og monteres ned i parasolfoden, hvorefter standeren fastgøres til beslaget. Denne metode bevirker dog, at læsejlet vil gabe en del over jorden, dette kan undgås ved ikke at montere røret fra parasolfoden og i stedet montere parasolfodsbeslaget direkte på foden. Dette kræver dog en smule håndværker snilde.

Haveskrue

Haveskruen er egnet til at fastgøre parasoller eller standere til læsejl i haven. I forhold til læsejl fungerer haveskruen således, at den skrues ned i jorden, herefter monteres samme beslag som til parasolfoden, og til sidst skrues standeren fast ovenpå parasolfodsbeslaget.

Haveskruen er altså nyttig, hvis standeren skal placeres i jordunderlag.

læsejl tilbehør

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg se jeres læsejl udstillet et sted?

Ja, vi har et showroom på vores adresse i Odense, hvor vi har flere af læsejlene udstillet. Vi har Essence lukket læsejl udstillet i forskellige farver. Man kan prøve udtrækket, mærke stoffet og se kvaliteten.

Find vores showroom på adressen:

Moreland A/S Knullen 22 5260 Odense S

Du finder vores åbningstider for vores showroom nederst på hjemmesiden.

Kan jeg afhente på jeres lager?

Ja det kan du tro. Du vælger blot afhentning under punkt 3 ved bestilling. Så snart varen er fundet frem til dig, får du en mail. Vi bestræber os på at finde ordren frem indenfor 10 minutter efter bestilling, og den ligger til afhentning i 10 hverdage.

Find vores lager og afhentningssted på adressen:

Moreland A/S Knullen 22 5260 Odense S

Du finder vores åbningstider for afhentning nederst på hjemmesiden.

Skal jeg trække læsejlet ud til den fulde længde?

Det behøver du ikke. Læsejlet har ikke en låsemekanisme i udtrækket, men har blot et konstant træk, uanset hvor langt den er rullet ud. Det betyder, at du uden risiko for at dugen bliver slap, kan trække den ud til fx. 1,5 meter, 2,5 meter eller fuld længde.

Kan jeg fravælge den stander der medfølger?

Når man køber et læsejl, medfølger der følgende: Kassette, stander, vægbeslag og bolte.

Dette er en komplet pakke, og man kan derfor ikke skifte delene ud.

Ønsker man at hæfte læsejlet fast til en mur, stolpe eller lignende, kan man med fordel tilkøbe et beslag til vægmontering. Dette beslag kan anvendes i stedet for den medfølgende stander. Beslag til vægmontering finder du under kategorien ”Læsejl” og fanen ”tilbehør” eller nederst på siden under det ønskede læsejl.

Kan jeg montere læsejlet i græsset?

Både ja og nej. Standeren hvor man hæfter læsejlet fast i, kan man godt montere i græsset ved at tilkøbe et haveskruesæt.

Haveskruesættet består af en haveskrue og et beslag til parasolfod. Man drejer haveskruen ned i jorden og montér derefter beslaget til parasolfoden ovenpå haveskruen. Derefter kan standeren til læsejlet monteres ovenpå beslaget.

Selve kassetten med læsejlet kan dog ikke monteres på græsset. Den skal monteres på en mur, stolpe, træværk eller lignende.

Man kan tilkøbe en hjørnestolpe, hvor man monterer kassetten på. Hjørnestolpen passer ikke på beslaget til parasolfoden, og skal i stedet monteres på terrassen eller i en løs tung flise. Hjørnestolpen finder du under Læsejl tilbehør eller nederst på siden under det ønskede læsejl.

Hvad betyder mesh?

Mesh er et læsejl, hvor stoffet har en masse små huller, så det får en transparent effekt. Dette er en populær løsning, hvis man ønsker at kunne se igennem sejlet men stadig opnå læ.

Mesh læsejlene kan købes i flere forskellige størrelser og farver som ses på vores hjemmeside under fanen Læsejl.

Hvad er forskellen på et åbent og lukket læsejl?

Der er ingen forskel på kvaliteten og funktionen på et åbent og lukket læsejl. Udseendet på kassetten er dog forskelligt.

På det åbne læsejl dækker kassetten halvdelen af dugen. På det lukkede læsejl lukker kassetten næsten helt sammen om dugen, hvilket giver en bedre beskyttelse af dugen, når den ikke er i brug.

Kan jeg lave en vinkel på 90° med mine læsejl?

Ja, det kan du godt. Ønskes en vinkel kan man med fordel købe 2 læsejl og en hjørnestolpe.På en hjørnestolpe kan man montere op til 3 læsejl og derved skabe en vinkel.

Vi anbefaler ikke, at man laver en vinkel på 90° med et enkelt læsejl, da man vil være nødt til at trække læsejlet ud og rundt om en stolpe eller lignende. Dette vil give et stort slid på dugen, og det vil påvirke kvaliteten af læsejlet.

Hjørnestolpen tilkøbes under fanen Læsejl tilbehør eller nederst på siden under det ønskede læsejl.

Kan jeg købe andre mål og farver end dem, der er vist online?

Hele vores sortiment fremgår på vores hjemmeside. Vi laver ikke specialbestillinger på andre mål og farver.

Har man andre forslag eller forbedringer til vores sortiment, er man altid velkommen til at kontakte vores kundeservice omkring dette. Vores kontaktoplysninger finder du nederst på hjemmesiden.

På baggrund af kundeforespørgsler har vi bl.a. udvidet læsejlene til at være 4 og 5 meter lange. Vi har også lavet en linje i sort, og vores meshdug er kommet i sortiment, efter at flere kunder har efterspurgt det at kunne få læ på terrassen samtidigt med, at de f.eks. kan se ud i haven eller ud over vandet.