Gå til hovedindhold

Fire nye spisebordsstole på moreland.dk kombinerer komfort og moderne design

Giv dit spiseområde et nyt udtryk med en af de nye modeller af spisebordsstole hos moreland.dk. Ditte, Emma, Marie og Fillippa kombinerer nemlig alle et moderne design i rolige beige eller grå nuancer med masser af komfort.


Du får endnu flere muligheder for at skabe et stemningsfyldt rum med masser af stil og ro med de fire nye modeller af spisebordsstole på moreland.dk. Stolene Ditte, Emma, Fillippa og Marie fås nemlig alle i en beige og en mørkegrå variant, der forener enkelthed og stil, så de passer godt ind i den moderne nordiske indretningsstil.

Den beige farve giver et lyst, varmt og roligt udtryk og står i flot kontrast til mørkere spiseborde i træ, mens den mørkegrå farve tilfører mere dybde og kontrast til lysere spiseborde. Alle modellerne er betrukket med slidstærkt møbelstof, så de sagtens kan holde til hverdagens trummerum og bruges både til daglig og til fest.

Modellerne Emma og Ditte kommer med ben i træ, der giver dem et mere naturligt look, samtidig med at du stadig får masser af komfort og støtte, når du sidder i dem. Emma-modellen har også et særegent design på bagsiden, som giver stolen et næsten skulpturelt udtryk.

Skulpturelt design og praktisk funktion

De to modeller Fillippa og Marie skiller sig ud på andre måder. De forener nemlig en skulpturel form med praktiske funktioner, der både gør dem nemme at bruge og bidrager til et enkelt udtryk i indretningen. Den kegleformede underdel giver stolene et flot og ensartet udtryk fra alle vinkler, mens det velpolstrede sæde og armlænene gør dem behagelige at sidde i.

Men det, der skiller dem mest ud, er, at begge modeller har en praktisk 180° drejefunktion med swing-back. Det betyder, at stolen kan dreje til begge sider, når du sætter dig eller rejser dig, og efterfølgende automatisk vender tilbage til sin udgangsposition. Det giver både ekstra fleksibilitet og hjælper med at holde et ensartet og ryddeligt udtryk omkring spisebordet.

Så uanset om du ønsker et mere skulpturelt udtryk eller et mere naturligt look med træben, får du både flot design og rolige farver med de fire nye spisebordsstole fra moreland.dk.

Se dem og moreland.dk’s andre spisebordsstole her:

Pressebillede
Download
Pressebillede
Download
Pressebillede
Download
Pressebillede
Download