Gå til hovedindhold

Bestplay fodboldmål klarer både hårde skud og hårdere vejr

Alle kender de sørgelige slidte fodboldmål, som man finder i sommerhuset, på de små grønne områder eller i haven. Men med et BestPlay fodboldmål er det slut, da målene er i galvaniseret stål og både holder til det danske vejr og til en god fodboldkamp igen og igen.


Man rammer bolden ligesom ’Faxe’, og den suser op i nettaget. Men bolden suser også videre ud af et stort hul i nettet, og det var faktisk ikke et så fedt mål, da målmanden bare stod og pillede en splint ud af fingeren, efter at han havde rørt ved den mørnede træstolpe.

De fleste har spillet en fodboldkamp i sommerhuset eller på et grønt område, hvor målet har set bedre dage, og selvom man scorer, så skal man hente bolden langt bag målet.

Et fodboldmål fra Bestplay kan man derimod være sikker på, holder i mange år - og at det både holder til det danske vejr og til de hårde skud. Rammen på Bestplays fodboldmål er nemlig fremstillet i galvaniseret stål og powercoated, hvilket gør dem meget vejrbestandige og sikrer en lang levetid, uden at der kommer røde pletter af rust på stængerne. Derved kan målet stå ude hele sæsonen, når man spiller fodbold på græsplænen derhjemme.

Desuden er nettet af det samme materiale, som bruges i trampoliner, hvilket gør det ekstra slidstærkt og holdbart til selv de hårdeste skud og flere sæsoner på græsplænen, uden at man skal være bekymret for, at der kommer huller i det. Samtidigt sørger det medfølgende jordspyd også for, at målet bliver stående solidt i jorden.

Til hygge eller træning

Et fodboldmål til haven er et ideelt legetøj til de mange forårs-, sommer-, og efterårsdage, hvor vejret bare egner sig en smule til at være udenfor. Fodbold i haven kan spilles i alt slags vejr, og det er en sjov og god måde at få aktivitet, hygge og motion ind i hverdagen på for hele familien.

Med til Bestplays fodboldmål på Moreland.dk følger der også en præcisionsdug, hvor man kan træne sit sigte og øve sine skud alene ved at ramme hullerne i præcisionsdugen. Præcisionsdugen er nem både at montere og tage ned igen, så når der kommer medspillere kan man hurtig være i gang med en kamp.

Målene fra Bestplay kommer med et easy-click system, så de også er meget nemme at samle og pakke sammen, hvis man skal bruge haven til noget andet, eller at man rydder den for vinteren. Og med mål i flere størrelser, så er der også et mål til spillere i flere størrelser. Og hvis man hellere vil have bolden i hånden end ved foden, så har Moreland.dk også Bestplay håndboldmål til haven, der er af samme høje kvalitet som fodboldmålene.

Se alle fodboldmål fra Bestplay på Moreland.dk her:

Pressebillede
Download
Pressebillede
Download
Pressebillede
Download
Pressebillede
Download
Pressebillede
Download
Pressebillede
Download
Pressebillede
Download