Gå til hovedindhold

Markise

Markiser skaber et hyggeligt uderum på din terrasse og skygger for sol og dug, så du får flere timer udendørs. Markiser fås i flere farver, størrelser, med eller uden motor og med eller uden kassette. Prisen på markiser varierer. De billigste markiser er manuelle med polyesterdug og uden kassette, mens de elektriske, fjernbetjente markiser med fuldkassette er noget dyrere. Manuelle markiser med polyesterdug er lette at montere og kan oftere udskiftes, mens en el-markise med fuldkassette er dyrere og kan være vanskeligere at montere, men den holder også i længere tid.

Mere info om markiser

Markiser skaber et hyggeligt uderum på din terrasse og skygger for sol og dug, så du får flere timer udendørs. Markiser fås i flere farver, størrelser, med eller uden motor og med eller uden kassette. Prisen på markiser varierer. De billigste markiser er manuelle med polyesterdug og uden kassette, mens de elektriske, fjernbetjente markiser med fuldkassette er noget dyrere. Manuelle markiser med polyesterdug er lette at montere og kan oftere udskiftes, mens en el-markise med fuldkassette er dyrere og kan være vanskeligere at montere, men den holder også i længere tid.

I et land med ustabilt sommervejr er en markise en god investering. Med den rigtige markise får du fuld udnyttelse af dine udeområder som altaner og terrasser. Midt på dagen giver markisen en dejlig skygge, så selv middagstimerne kan nydes udenfor, uden bekymring for solens stråler. Sommeraftenerne bliver også forlænget under en markise, der både beskytter mod dug og holder på varmen, når solen går ned.

Markiser til caféer og restauranter

På caféer og restauranter er markiser også en fordel. Caféen bliver mere hyggelig og får større kapacitet, når der også er borde og stole udendørs. Kombineres markiser med tæpper, terrassevarmere og udendørsbelysning, kan de ekstra borde bruges i mange måneder.

markise til café eller kontor

Markiser til butikker og kontorer

En markise er ikke kun med til at forbedre vejret og temperaturen udendørs, for når temperaturen stiger udenfor, sker det samme indendørs. Med en markise kan temperaturen indendørs også reduceres, da den skygger for vinduerne. I butikker og på kontorer er det også vigtigt med et godt indeklima og at du ikke skal forstyrres af en skarp og brændende sol, når du arbejder.

Butikker med store vinduer og varer stående ude, har også god gavn af en markise. Når der er flotte farverige udstillinger eller fødevare i ruden, holder de sig bedre i skyggen af en markise. Fødevarer som chokolade, kaffe eller friske frugter har det bedst i skyggen. Mens alt fra legetøj til bøger hurtigt falmer i direkte sollys.

Hvilken markise skal jeg vælge?

Der er et bredt udvalg af markiser, så inden du beslutter dig for en markise, skal du tage højde for en række faktorer. Ved køb af markiser skal du være opmærksom på størrelsen af markisen, hvor den skal monteres og kvaliteten, som både ses i markisedugen, kassetten og betjeningsmuligheder. Sidst men ikke mindst, skal du også finde en markise med en dug, du kan lide. En kvalitetsmarkise holder i mange år og skal passe til resten af huset.

Størrelsen

Hvor stor en markise du skal købe afhænger ikke kun af, hvor stort et areal der skal dækkes. Markisen skal naturligvis dække det nødvendige areal, men nogle gange kan det være en fordel med to mindre markiser i stedet for én meget bred markise. Hvorvidt du skal vælge en lang markise eller to mindre kommer an på facaden, den skal placeres på. En markise på 5x3 meter kan veje op til 70 kg, derfor kan det være nødvendigt at overveje, om murværket bedre kan bære to markiser på 2,5x2 meter, der kun vejer omkring 50 kg hver og dermed fordeler vægten bedre.

markise med åben eller lukket kassette

Åben, halvlukket eller lukket kassette

En markise kan have åben, halvlukket eller helt lukket kassette. Hvis markisen ikke er i brug, bør dugen rulles ind. Når marksien er rullet ind, kan den være beskyttet af en lukket eller halvlukket kassette. Lukket kassette giver den optimale beskyttelse mod sol og nedbør, da både markisearme og -dug er helt dækket.

Udover at den lukkede kassette beskytter markisen optimal, giver den også et mere stilrent udseende. En halvlukket kassette fungerer som et lille tag, og giver en delvis beskyttelse af markisearme og -dug. En helt åben kassette beskytter hverken markisearme eller dug, men er dermed også den billigste løsning.

Kommer din markise alligevel til at hænge på væggen under et mindre udhæng, vil dette fungere som en halvlukket kassette og yde en del beskyttelse.

Hvad enten kassetten er halv- eller hellukket er en kassette i aluminium at foretrække, da den har god holdbarhed.

Manuel eller elektrisk markise med fjernbetjening

I dag finder du rigtige mange markiser med motor. Hvis du køber en markise med motor, så læg mærke til om den er med kontakt eller fjernbetjening. Køber du en markise med fjernbetjeningen, er det ekstra let at betjene markisen.

Du kan også vælge den klassiske manuelle markise med en drejepind. Fordelene ved en markise uden motor er, at den er lettere at montere, økonomisk og stadig simpel at bruge. Fordelene ved den elektriske markise er komforten og muligheden for at kombinere el-markisen med en sol-, regn- og vindsensor, så markisen selv registrerer, hvornår den bør køre ind og ud.

Essence markiser

Essence markiser forhandles på Moreland.dk og er kvalitetsmarkiser til konkurrencedygtige priser. Essence fås både som åbne og hellukkede markiser, og markiser med eller uden motor. Men Essence er ikke kun traditionelle markiser, du kan også få Essence læsejl, der er en sidemarkise til montering på husmuren og Essence parasoller.

markise montering

Montering af markise

Selvom der er forskel på små manuelle markiser og store el-markiser med lukket kassette, er der nogle generelle råd til opsætning. En markise er tung, så af hensyn til sikkerhed, korrekt brug og holdbarhed er det vigtigt at markisen opsættes korrekt. Man bør være minimum to personer og gerne en professionel, når markisen skal monteres.

Med markiser fra Moreland.dk medfølger dansk monteringsvejledning og beslag, der er beregnet til montering på husmure. Herudover skal du selv have en borehammer med 14 mm borhoved, kridt eller blyant til markering, vaterpas og topnøglesæt. Når du modtager markisen, er der to gule markeringer på kassetten, der fortæller, hvor beslagene skal sidde.

Se hvordan du montere en Essense markise. (videoen dækker flere modeller).

Du skal være opmærksom på, at markisen har et fald på 30-45 cm, som skal lægges til den højde belagene hænges op i. Skal markisen hænges op over en dør eller et stort vindue, skal der være 20 cm fra karm til vægbeslagene for at sikre, de ikke går imod markisen, når de åbnes.

Det er vigtigt at markisen har den rette hældning, da nedbør skal kunne løbe af. En tommelfingerregel siger, at alle mindre markiser skal have en 12 graders hældning. Vi anbefaler en hældning på 15 grader, hvis markisen har et udfald på 3 meter eller derover. Her kan dugen nemlig risikere at hænge lidt ned på midten eller blive slap med tiden, hvilket kræver ekstra fald for at nedbør løber af. Den anbefalede hældning er indstillet fra fabrikken, men vinklen kan finjusteres efter montering.

Når du sætter markisebeslagene op, skal du tænke på, at markisen falder, når den er udrullet. Det vil sige markisen skal sættes op i den ønskede højde + fald. Ønsker du, at der skal være 2,5 meter under markisen, og markisen er 300 cm. dyb, skal du montere markisen 3,28 meter over jorden, da den vil falde omkring 78 cm. Herunder ses en vejledende tabel for, hvor meget de forskellige størrelse markiser falder. Dermed skal du blot lægge fald og ønsket højde sammen for at få monteringshøjden.

Hældning 12° 12° 12° 15° 15° 15°
Dybde 150 cm 200 cm 250 cm 300 cm 350 cm 400 cm
Fald 31 cm 42 cm 52 cm 78 cm 90 cm 104 cm

Monteringsvejledning findes under det enkelte produkt på www.moreland.dk. For yderligere support omkring opsætning af markisen, kan du altid kontakte vores kundeservice pr. mail eller telefon.

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Hvad medfølger når jeg køber en markise?

Når du køber en markise, får du selve markisen og 2 beslag til opsætning på husmur. Køber du en elektrisk markise, medfølger også motor, styreboks med fjernbetjening og lille skruetrækker til justering af styreboksen. Køber du en manuel markise følger drejepinden naturligvis med. Du skal bare sørge for værktøj til montering, eller du kan kontakte en montør.

Hvilket materiale er markisebeslagene, og hvor kan de benyttes?

Markisebeslagene er aluminium og hvidmalede. Der medfølger 2 beslag til alle markiser, og beslagene er beregnet til opsætning på en husmur.

Samarbejder Moreland.dk med en markisemontør?

Vi har ikke aftaler med nogen montører. Hvis du ikke selv vil monterer, foreslår vi, at du kontakter din lokale tømrer for at få et tilbud på montering. Hvis du selv monterer og har brug for vejledning, kan du naturligvis altid kontakte vores kundeservice pr. telefon eller mail.

Sælger I reservedele til markiser?

Ja, hvis din markise er købt hos Moreland.dk, kan du bestille reservedele online eller kontakte vores kundeservice. Er din markise købt igennem en anden forhandler, er det ikke muligt for os at skaffe reservedele til din markise.

Kan I levere markiser med særlige mål?

Alle vores markiser er i standardmål, og vi kan ikke fremstille markiser med særlige mål.

Hvordan skal markisen vaskes og vedligeholdes?

Når markisen er sat op, vil den holde længere, hvis du bruger lidt tid på vedligeholdelse. Markisen bør rulles ind i kraftig vind og regn - sørg for marksien er tør, når den rulles ind. Samles der blade, grene m.m. ovenpå markisen bør disse fjernes, for ikke at tynge dugen. Når sæsonen slutter, er det altid en god idé at rengøre markisedug og -stel. Både dug og stel kan rengøres med en almindelig sulfoblanding og en blød børste såsom en opvaskebørste. Efter rengøring skylles hele marksien efter med rent vand, og markisen rulles ind, når dugen er helt tør.