Gå til hovedindhold

Salgs- og leveringsbetingelser for Moreland A/S


§1 Generelle oplysninger

Moreland A/S
Knullen 22
5260 Odense S

Telefon: 70 22 72 92
Mail: post@moreland.dk
CVR: 66212319

Moreland.dk er en del af Texas A/S, der er oprettet i 1960 og siden 2005 har solgt varer på nettet.

§2 Produkter

§2.1
Moreland A/S sælger en bred vifte af produkter til bolig, have og fritid. Alle produkter lever op til dansk lovgivning.

moreland.dk opdateres løbende med nye produkter.

§3 Priser

§3.1
Priser er angivet i danske kroner (DKK), og prisen er opgivet inkl. moms. Alle priser er dagspriser, der opdateres løbende.

§3.2
Vi tager forbehold for pris- og trykfejl på hjemmesiden. Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde have opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.

§4 Betaling

§4.1
På moreland.dk kan der betales med følgende betalingsmidler:


  • Dankort
  • MobilePay
  • VISA
  • VISA Electron
  • Mastercard
  • Maestro


Beløbet opkræves i DKK og trækkes først på din konto, når varen er sendt fra Moreland A/S’ centrallager i Odense. Vi tager ikke kortgebyrer.

§4.2
Betalingen sker på en krypteret forbindelse (SSL), dermed er dine private oplysninger beskyttet.

§4.3
Vi benytter os af Dankort Secured by Nets, Verified by Visa og Mastercard SecureCode, så du ved større køb kan blive bedt om at bekræfte din identitet gennem MitID.

§5 Ejerforhold

§5.1
Moreland A/S forbeholder sig ejendomsretten til de leverede varer, indtil hele købesummen inkl. fragt er betalt.

§6 Levering

§6.1
Fragt beregnes automatisk ved afslutning af handlen og kan være mellem 39. kr. inkl. moms og op til 1.500 kr. inkl. moms ved levering til ikke-brofaste øer. Levering vil normalt ske dagen efter, hvis bestillingen er modtaget før kl. 15:00 i hverdage (fredag kl. 14:00), dog kan vi i travle perioder ikke garantere levering dagen efter.

Du modtager en e-mail med trackingnummer, når din ordre er afsendt fra Moreland A/S’ lager.

§6.2
Levering kan ske med PostNord, GLS, Danske Fragtmænd, Universal Transport, UPS eller Dachser. Under bestillingen kan du vælge, hvordan du ønsker at få varen leveret, og du vil via email blive informeret om, hvordan din pakke sendes.

Du kan både vælge at få leveret til en pakkeboks, pakkeshop, til erhverv eller hjem til dig selv.

Vær opmærksom på at nogle produkter grundet størrelsen ikke kan leveres til en pakkeboks eller pakkeshop. Og ved levering til hjemmet vær særligt opmærksom på, om du har valgt levering uden kvittering ved overdragelse, og at levering til hjemmet er uden opbæring eller opsætning.

§6.3
Det er muligt at afhente en vare på Moreland A/S’ fysiske adresse.

De aktuelle afhentningstider kan findes i bunden af vores hjemmeside moreland.dk

Ved afhentning er det ikke muligt at se eller afprøve varen. Vores lagermedarbejdere udleverer udelukkende varen, og medarbejderne kan IKKE være behjælpelig med spørgsmål om varen. Har du spørgsmål til en vare så kontakt venligst vores kundeservice på mail eller telefon.

I showroomet på vores fysiske adresse kan man se, afprøve og sammenligne en række af vores produkter. På hjemmesiden er det oplyst, om produkter eller en lignende model aktuelt er udstillet i showroomet.

§6.4
Det er Moreland A/S’ ansvar, at du modtager din vare i ordentlig stand. Ved modtagelse af varen bedes du kontrollere denne for fejl/mangler. Skulle din vare være beskadiget ved modtagelse, bedes du påpege dette overfor transportøren. Dette vil stille dig bedre, hvis du gør det med det samme. Herefter skal du kontakte Moreland A/S.

§7 Klargøring

§7.1
I forbindelse med køb på moreland.dk skal du selv samle/klargøre dit produkt. De nødvendige manualer medfølger dit køb.

§8 FORTRYDELSESRET

§8.1
IFØLGE DANSK LOVGIVNING HAR DU SOM FORBRUGER 14 DAGES FORTRYDELSESRET PÅ VARER KØBT PÅ INTERNETTET. DE 14 DAGE STARTER DEN DAG, HVOR DU MODTAGER ELLER AFHENTER VAREN. HVIS DU HAR BESTILT FLERE FORSKELLIGE VARER I EN ORDRE, MEN DE LEVERES ENKELTVIST, LØBER FRISTEN FRA DEN DAG, HVOR DU MODTAGER DEN SIDSTE VARE.

FOR AT BRUGE DIN FORTRYDELSESRET KAN DU BLOT SENDE VAREN RETUR SAMMEN MED ORDRE ELLER FAKTURANUMMER, ELLER KAN DU GIVE BESKED TIL MORELAND A/S INDEN FOR 14 DAGE EFTER MODTAGELSE AF VAREN. DET KAN DU GØRE PÅ POST@MORELAND.DK ELLER VED AT BENYTTE STANDARDSFORTRYDELSESFORMULAREN, SOM DU FINDER NEDERST I HANDELSBETINGELSERNE.

§8.2
HVIS DU VIL FORTRYDE DIT KØB, SÅ HAR DU 14 DAGE TIL AT SENDE VAREN TILBAGE TIL OS. DU SKAL SELV BETALE FOR, AT PAKKEN RETURNERES, OG DET ER DIG, DER HÆFTER, HVIS DER OPSTÅR EN SKADE UNDER TRANSPORTEN. DU ER ANSVARLIG FOR FORSENDELSEN INDTIL, AT MORELAND A/S HAR MODTAGET DEN. HUSK DERFOR AT GEMME DIN TRACK-AND-TRACE KODE.

I FORSENDELSEN BEDES DU VEDLÆGGE EN KOPI AF DIN FØLGESEDDEL ELLER FAKTURA, SÅ ORDREN KAN IDENTIFICERES.

PÅ DIN KOPI AF FØLGESEDDEL ELLER FAKTURA BEDES DU ANGIVE, HVORFOR VAREN RETURNERES, MEN DETTE ER IKKE ET KRAV.

VISSE VARER KAN IKKE RETURNERES MED NORMAL POST. DETTE GÆLDER FX FOR NOGLE AF DE STØRRE PRODUKTER M.M. UDGIFTERNE TIL RETURNERING AF DISSE VARER FORVENTES HØJST AT KOSTE: 2000 KR. (BEMÆRK, PRISEN KAN VÆRE ANDERLEDES TIL IKKE BRO-FASTE DANSKE ØER.) §8.3
VI KAN TILBAGEHOLDE BETALINGEN INDTIL, AT VI HAR MODTAGET VAREN RETUR. PENGENE TILBAGEFØRES TIL DET BRUGTE BETALINGSKORT.

VI REFUNDERER ALLE BETALINGER MODTAGET FRA DIG, HERUNDER LEVERINGSOMKOSTNINGER FRA MORELAND A/S TIL DIG (DETTE GÆLDER DOG IKKE EKSTRA LEVERINGSOMKOSTNINGER I DE TILFÆLDE, HVOR DU HAR VALGT EN ANDEN LEVERINGSFORM EN DEN BILLIGSTE FORM FOR STANDARDLEVERING, SOM VI TILBYDER) INDENFOR 1-3 HVERDAGE. I FERIEPERIODER KAN DER GÅ OP TIL 14 DAGE EFTER, AT VI HAR MODTAGET VAREN RETUR.

HAR DU IKKE FÅET PENGENE RETUR EFTER 14 ARBEJDSDAGE, BEDES DU KONTAKTE MORELAND A/S.

§8.4
ØNSKER DU AT RETURNERE DIN VARE UNDER DEN ALMINDELIGE FORTRYDELSESRET, HÆFTER DU FOR EN EVENTUEL FORRINGELSE AF VARENS VÆRDI, HVIS DEN HAR HAFT ANDEN HÅNDTERING END NØDVENDIG FOR AT FASTSLÅ VARENS ART, EGENSKABER OG FUNKTION. MED ANDRE ORD – DU KAN PRØVE VAREN PÅ SAMME MÅDE, SOM HVIS DU PRØVEDE DEN I EN FYSISK BUTIK.

HVIS VAREN ER PRØVET UDOVER DETTE, BETRAGTER VI DEN SOM BRUGT, HVILKET BETYDER, AT DU VED FORTRYDELSE AF KØBET KUN FÅR EN DEL ELLER INTET AF KØBSBELØBET RETUR, AFHÆNGIG AF VARENS HANDELSMÆSSIGE VÆRDI.

OFTEST BETRAGTER VI EMBALLAGEN, SOM EN DEL AF VORES VARE, OG HVIS EMBALLAGEN ER BESKADIGET, BORTSKAFFET, ELLER PÅ EN ANDEN MÅDE I EN STAND, DER GØR, AT DEN IKKE KAN GENBRUGES, BETRAGTER VI VAREN SOM BRUGT. HVIS DU FORTRYDER DIT KØB EFTER, AT VARENS EMBALLAGE ER BRUDT, KAN DET DERFOR BETYDER, AT DU KUN FÅR 10-30% AF KØBSPRISEN RETUR - DETTE AFHÆNGER AF VARENS HANDELSMÆSSIGE VÆRDI OG AFHÆNGER AF EN KONKRET VURDERING.

§8.5
VI TAGER IKKE VARER RETUR, SOM AF SUNDHEDSBESKYTTELSES- ELLER HYGIEJNEMÆSSIGE ÅRSAGER IKKE ER EGNET TIL AT BLIVE RETURNERET, OG HVOR EMBALLAGEN ER BLEVET BRUDT EFTER LEVERINGEN.

§8.6
HVIS DU HAR OPNÅET EN MÆNGDERABAT, OG HEREFTER FORTRYDER EN DEL AF KØBET OG IKKE LÆNGERE LEVER OP TIL BETINGELSEN FOR AT OPNÅ MÆNGDERABATTEN, VIL DU IKKE LÆNGERE HAVE KRAV PÅ VÆRDIEN AF RABATTEN.

§9 Returnering

§9.1
Varer, der sendes retur, skal sendes til:

Moreland A/S
Knullen 22
5260 Odense S
Danmark

Bemærk, vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen og ikke pakker sendt pr. efterkrav eller pakker uden omdeling.

§9.1
Hvis ikke du henter din pakke, eller hvis du nægter modtagelse, og den bliver sendt retur til os, så vil du blive opkrævet de reelle fragtomkostninger for returforsendelsen. Ved fortrydelse vil disse blive modregnet i det beløb, du ellers skulle have retur.

§9.2
Beløbet for returnering vil være afhængigt af, hvordan vi har leveret din ordre. Mindre varer kan være ned til 50 kr. inkl. moms, mens større varer, der kan kræve en palle kan være op til 2.500 kr. inkl. moms på brofaste øer.

§10 Reklamation

§10.1
Når du handler som forbruger hos moreland.dk, gælder købelovens regler for varekøb, og du har 2 års reklamationsret fra, du har modtaget varen.

§10.2 Du skal reklamere inden for ”rimelig tid”, efter at du har opdaget fejl eller mangler ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer hurtigst muligt. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

§10.3
Ved reklamation/mangler bedes du sende en mail til post@moreland.dk.

Du kan også kontakte vores kundeservice på tlf.: 70 22 72 92.

Hvis din reklamation er berettiget, vurderer Moreland A/S afhængigt af den konkrete situation, om du enten kan få varen til reparation, dele til reparation, få varen ombyttet, få pengene tilbage eller få et afslag i prisen.

§10.4
Hvis du skal sende varen retur, sender vi en returpakkeseddel på email. Denne klistrer du på pakken og afleverer den på nærmeste posthus.

Varen sendes til:
Moreland A/S
Knullen 22
5260 Odense S
Danmark

Bemærk, vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen og ikke pakker sendt pr. efterkrav eller pakker uden omdeling.

§10.6
Du kan ikke reklamere over fejl, som skyldes forkert betjening af varen.

§10.7
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte post@moreland.dk.

Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

Du kan klage via Klageportalen for Nævnenes Hus. Læs mere på www.naevneneshus.dk.

For at klage er det som udgangspunkt en forudsætning at varen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Det kræver et gebyr at få klagen behandlet.

Du kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger og har bopæl i et andet EU-land. Klager skal indgives her - http://ec.europa.eu/odr.

Ved indgivelse af en klage bedes du angive vores e-mailadresse post@moreland.dk.

§11 Registrering og behandling af personoplysninger

§11.1
Umiddelbart efter afgivelse af ordre overføres oplysningerne fra moreland.dk til Moreland A/S’ lagerstyringssystem.

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Moreland A/S og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse. Den dataansvarlige på moreland.dk er Moreland A/S.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på post@moreland.dk.

Læs mere om vores persondatapolitik her:

§12 Køber

§12.1
Moreland A/S kan kun indgå aftaler med personer over 18 år. Hvis du ikke er fyldt 18 år, kan du stadig købe varer, hvis du har din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet. Alle aftaler indgås på dansk.

En aftale kan altid let annulleres af en forælder eller værge, hvis det skulle vise sig, at den er blevet indgået af et barn eller en person under 18 år.

Det er altid kundens eget ansvar at opbevare en kopi af fakturaen, men bliver den væk, vil Moreland A/S forsøge at hjælpe med en ny.

Et køb foretages ved, at de ønskede produkter lægges i kurven. Herefter indtastes leveringsinformationer, og derefter vælges en betalingsmuligheder.

§13 Sælger

§13.1
Moreland A/S
Knullen 22
5260 Odense S

CVR: 66 21 23 19
Tlf: 70 22 72 92
E-mail: post@moreland.dk

Moreland A/S ønsker at have glade og tilfredse kunder. Vi vil gerne levere den bedste service i branchen, så skulle du mod forventning ikke være tilfreds med den betjening, som du har modtaget hos Moreland A/S, hører vi meget gerne fra dig på post@moreland.dk.

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

Moreland A/S
Knullen 22.
5260 Odense S
E-mail: post@moreland.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

Dato:

Navn:

Fakturanummer/ordrenummer:

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 16.05.2023